Deres gerninger bekræftede deres slægtskab med ham, som var en løgner og en morder. „I har Djævelen til fader,“ sagde Jesus, „og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. … Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke.“ Den kendsgerning, at Jesus talte sandhed og gjorde det med sikkerhed, var årsagen til, at de jødiske ledere ikke ville tage imod ham. Det var sandheden, som krænkede disse selvretfærdige mænd. Sandheden udstillede fejl og vildfarelser. Den fordømte deres lære og handlinger, og den var uvelkommen. De ville hellere lukke øjnene for sandheden end ydmyge sig selv ved at erkende, at de havde taget fejl. De elskede ikke sandheden. De ønskede den ikke, selv om den var sandhed.