Med en stort anlagt demonstration af deres klogskab havde de skriftkloge advaret folket imod at anerkende den nye lærdom, som denne nye lærer belærte om; for hans teorier og handlinger var i modstrid med fædrenes lære. Folket stolede på det, som præsterne og farisæerne lærte dem, i stedet for selv at prøve på at forstå Guds ord. De rettede sig efter præsterne og rådsherrerne i stedet for Gud, og de afviste sandheden for at kunne overholde deres egne traditioner. Mange var blevet betaget og næsten overbevist, men de handlede ikke efter deres overbevisning og kunne ikke siges at følge Kristus. Satan fristede så længe, at lyset så ud som mørke. På denne måde forkastede mange den sandhed, der ville have været deres sjæls frelse.