Frelseren ser med uendelig ømhed på disse små, som han har købt med sit eget blod. Gennem sin kærlighed har han krav på dem. Han betragter dem med længsel. Han kalder ikke blot på de mest velopdragne børn, men også på børn med nedarvede utiltalende karaktertræk. Mange forældre forstår ikke, i hvor høj grad de er ansvarlige for disse karaktertræk hos deres børn. De mangler den kærlighed og visdom, der skal til for at tage sig af de vildfarne små, som de selv har gjort til det, de er. Men Jesus ser med medynk på disse børn. Han ser vejen fra årsag til virkning. |