Tre gange havde han opsendt denne bøn. Tre gange var det menneskelige i ham veget tilbage for det sidste, afgørende offer. Men nu viser menneskeslægtens historie sig for verdens Frelser. Han ser, at lovens overtrædere må gå til grunde, hvis de bliver overladt til sig selv. Han ser menneskets hjælpeløshed. Han ser syndens magt. En fortabt verdens lidelser og elendighed viser sig for ham. Han ser den skæbne, der truer den, og hans beslutning er taget. Han vil frelse mennesket, uanset hvad det måtte koste ham selv. Han tager imod sin blodige dåb, for at millioner af fortabte kan opnå evigt liv gennem ham. Han har forladt de himmelske boliger, hvor alt er renhed, lykke og herlighed, for at frelse det ene mistede får, den ene verden, der er gået fortabt på grund af synd. Og han vil ikke svigte sin opgave. Han vil blive sonofferet for en slægt, der har valgt at synde. Nu er der kun lydighed i hans bøn: „Hvis det ikke er muligt, at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke det, så ske din vilje.“