I en anden profeti forkyndte Frelseren: „Deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges. Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen. De gav mig malurt at spise og eddike til at slukke min tørst.“ Det var tilladt at give dem, der led døden på korset, en bedøvende drik for at dulme smerterne. Denne drik blev tilbudt Jesus, men da han havde smagt den, ville han ikke drikke den. Han ville ikke tage imod noget, der kunne omtåge hans bevidsthed. Hans tro skulle fastholdes i Gud. Dette var hans eneste styrke. At gøre sanserne omtågede ville være det samme som at give Satan en fordel.