Men selv som synder var mennesket helt anderledes stillet end Satan. I Himmelen havde Lucifer syndet i lyset fra Guds herlighed. For ham var Guds kærlighed blevet åbenbaret som for ingen anden skabning. Selvom han forstod Guds væsen og kendte til hans godhed, valgte Satan at følge sin egen selviske, uafhængige vilje. Dette valg var afgørende. Gud kunne ikke gøre mere for at frelse ham. Men mennesket var blevet bedraget. Dets sind var blevet formørket ved Satans falske argumenter. Det kendte ikke højden og dybden af Guds kærlighed. Ved at lære Guds karakter at kende kunne det måske vindes for Gud igen.