Mange af dem, der tvivler, undskylder sig med, at hvis de havde fået det vidnesbyrd, som Thomas fik af sine venner, ville de tro. De gør sig ikke klart, at de ikke blot har fået dette vidnesbyrd, men langt mere end det. Mange, der som Thomas venter, til enhver årsag til tvivl er fjernet, vil aldrig få deres ønske opfyldt. De bliver efterhånden bekræftet i deres vantro. De, som lærer sig selv kun at se de mørke sider og brokker sig og beklager sig, ved ikke selv, hvad de gør. De sår tvivlens sæd, og de vil komme til at høste tvivlens frugt. Når den tid kommer, hvor tro og tillid er mest påkrævet, vil mange således opdage, at de mangler kraft til at håbe og tro. |