Den uddannelse Moses fik, som Kongens barnebarn, var meget grundig. Intet blev forsømt som kunne gøre ham til en klog mand, sådan som ægypterne forstod visdom. Denne uddannelse var ham for hjælp i mange henseender, men meget værdifuldt for hans fremtidige livsarbejde, da han blev ansat som hyrde. Idet han ledte sin hjort gennem ørkenens bjerge og til dalstrøgenes grønne græsgange, lærte naturens Gud ham den højeste og største visdom. I naturens skole, med Kristus som lærer, tænkte han over og lærte ydmyghedens, sagtmodighedens, troens og tillidens lektier, og på en ydmyg levemåde, at som binder hans sjæl nærmere til Gud. I bjergenes ensomhed lærte han det som hans lærdom fra kongens palads ikke (116) kunne give ham, - en enkel, urokkelig tro og hele tiden tillid til Herren. |