Hele præstedømmet var ordnet for at fremstille Kristi midlerembede og gerning, og hele offertjenesten var en skygge af Frelserens død for at forløse verden fra synd. Efter at den store begivenhed, som de havde henvist til gennem tiderne, blev opfyldt, var der ikke mere noget behov for brændofre og blodet af dyr. Templet var Kristi; dets tjeneste og ceremonier henviste umiddelbart til ham. Hvorledes må han da ikke have følt, da han fandt, at det var besmittet af gerrighed og uretfærdighed, et sted for handel og trafik! |