Der blev stor glæde i den lammes hus, da han kom hjem til sin familie fuldstændig frisk og sund og selv bare den seng, som hans venner langsomt havde båret ham bort på for kort tid siden. De samles omkring ham med glædestårer og turde knapt tro deres egne øjne. Han stod for dem i manddommens fulde kraft. De arme, som nylig havde været livløse, kunne nu let udføre hans ønsker. Kødet, som var indtørret og havde antaget en bleg og blå farve, var nu friskt og rødmede af sundhed. Han gik af sted med faste livlige trin. Håb lyste af hans ansigt. alt mærke var forsvundet, og et udtryk af fred og renhed var kommet i stedet for de mærker, han før havde haft af synd og lidelser. Taknemmelige og glade bønner steg op til Gud fra hans hjem, og Gud blev æret ved sin Søn, som havde givet håb til den håbløse og styrke til den kraftesløse. Denne mand og hans familie var rede til at hengive sit liv for Jesus. Ingen tvivl kunne formørke deres tro, ingen vantro kunne forstyrre deres fuldkomne tillid til Kristus, som havde bragt lys ind i deres mørke hjem.