Men Jesus stod rolig for den stolte konge som en, der hverken så eller hørte. Herodes gentog sit forsæt flere gange for Jesus og bemærkede, at han havde magt til at løslade ham og til at fordømme ham. Han vovede endog at prale af den straf, han havde bragt over profeten Johannes, fordi han havde vovet at irettesætte ham. Til alt dette svarede Jesus intet hverken ved øre eller mine. Herodes blev forbitret over fangens dybe tavshed, hvilken viste fuldstændig ligegyldighed over den kongelige person, Jesus var blevet fremført for. Offentlig irettesættelse ville have været mere behagelig for den forfængelige og ærgerrige hersker end at blive tilsidesat ved tavshed.