Men Kornelius tro og retfærdighed kunne ikke være fuldkommen uden en kundskab til Kristus; derfor sendte Gud det lys og den kundskab til ham til en længere udvikling af hans retfærdige karakter. Mange nægtede at tage imod det lys som Guds forsyn sendte dem, og som en undskyldning for at gøre dette, blev Peters ord citeret for Kornelius og hans venner: "Men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham." De fastholder at det ikke har nogen betydning hvad mennesker tror, så længe at deres gerninger er gode. Disse tager fejl; tro må forene sig med deres gerninger. De bør gå frem i det lys de har fået. Hvis Gud sætter dem i forbindelse med hans tjenere, som har modtaget ny sandhed, understøttet af Guds Ord, bør de acceptere dette med glæde. Sandhed er fremad. Sandhed er opad. På den anden side, vil dem der hævder at deres tro alene vil frelse dem, stoler på en linje af sand, for tro styrkes og gøres kun stærkere alene ved gerninger.