Vi følte os meget alvorlige tilsinds, kidet vil beredte os til at gå ombord på toget, og vi besluttede at holde bøn. Vi kunne ikke holde vore tårer tilbage, idet vi her overgav os i Guds hånd. Vi gik til stationen med alvorlige følelser. Da vi steg på toget, gik vi ind i en af de forreste vogne, der hafde sæder med høj ryg. Vi håbede at finde en bekvem plads her, hvor vi kunne sove om natten; men vognen var fuld af folk. vi gik da tilbage tl den næste vogn og fandt sæder der. Jeg tog ikke min hat af, som jeg plejede, når jeg rejste om natten; jeg beholdt min vadsæk i hånden, som om jeg ventede, noget skulle tilstøde os. Vi talte begge om vore underlige følelser.