Dersom vor gode Bibel var skrevet af personer, som ikke var drevne af den Helligånd, så ville den have set helt anderledes ud, og det ville have været nedslående for fejlende mennesker at ty til den, når de dog måtte kæmpe mod naturlige skrøbeligheder og en listig fjendes fristelser. Men nu har vi i Bibelen en sandfærdig fremstilling af mærkelige personers religiøse erfaringer. Mænd, hvem Gud begunstigede og betroede store ansvar, blev undertidern overvundne af fristelsen og faldt i synd, ligesom vi i vore dage stræber, vakler og ofte tager fejl. Men det opmuntrer os i vor bedrøvelse, når vi betænker, at de ved Guds Nåde fik ny styrke til at overvinde sin onde natur, og med tanken herpå optager vi kanpen påny. |