Fællesskabet med Kristus – hvor uudsigelig værdi har dette! Et sådant fællesskab er det vort privilegium at nyde, hvis vi vil opsøge det, hvis vi vil ofre for at sikre os det. Da de første disciple hørte Kristi ord, mærkede de deres behov for ham. De søgte, de fandt, det fulgte ham. De var hos ham i huset, ved bordet, i det lille kammer, på marken. De var hos ham som elever med en lærer, fik daglig lektier fra hans læber med hellig sandhed. De så op til ham, som tjenere til en mester, for at lære deres pligt. De tjente ham med glæde, gladelig. De fulgte ham, som soldater følger deres befalingsmand, kæmper troens gode strid. »Sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.«