Særlig lægernes hjerter bør vækkes til et alvorligt ønske om at få den visdom som Gud alene kan give; for lige så snart at de bliver selvtilstrækkelige, overlades de til dem selv, at følge det uhelliggjorte hjertes impulser. Når jeg ser hvad disse læger bliver til, i forbindelse med Kristus, og hvad de så ikke bliver hvis de ikke dagligt knytter sig til ham, fyldes jeg med ængstelse over at de blot er tilfreds med den verdslige standard, og har ingen inderlig længsel, ingen hunger og tørst efter hellighedens skønhed, og den sagtmodige og stille ånds smykke, som har høj værdi i Guds øjne. |