Idet buen i skyen formes ved sollys og regn på samme tid, så omkredser regnbuen den trone der repræsentere nådens og retfærdighedens magt i kombination. Det er ikke retfærdigheden alene som skal fastholdes, for det vil fordunkle løftes regnbues herlighed over tronen; mennesker kan kun se lovens straf. Hvor der er ikke er dom, ingen straf, vil der ikke være sabilitet for Guds regering. Det er når de to blandes at det leder os, idet vi ser verdens Genløser og Jehovas lov, udbrydde: »Din nedladelse gjorde mig stor.« Vi ved at evangeliet er et fuldkomment og komplet system, der åbenbarer uforanderligheden i Guds lov. Det indgyder hjertet med håb, med Guds kærlighed. Barmhjertighed indbyder os til at gå ind genne portene til Guds stad, og retfærdighed ofres [indfries] til at give enhver lydig sjæl de fulde privilegier som medlemmer af den kongelige familie, en konge af den himmelske Konge. Hvis vi har karaktermangler, kan vi ikke gå gennem de porte som barmhjertigheden har åbnet for den lydige; for retfærdigheden står ved indgangen, og afkræver hellighed, renhed hos alle som ser Gud. Døde retfærdigeheden, og var det muligt for guddommelig barmhjertighed at åbne portene for hele slægten, uanset karakteren, ville der være en større utilfredshed og oprør i himlen end før Satan blev udstødt. Himlens fred, lykke og harmoni ville brydes. Ændringen fra jord til himmel vil ikke ændre menneskers karakter; for de genløstes lykke i himlen kommer af karakteren formet i dette liv, efter Kristi billede. De hellige i himlen vil må først være hellige på jorden.