Vore bønner var brændende og kvalfulde. Vi krævede Guds løfter i tro. Vi troede at barnet ville komme sig. Fra den time af begyndte han at blive bedre. Lyset fra himlen brød igennem skyerne, og skinnede over os. Håbet fik liv. Vore bønner blev besvaret allernådigst. Søster Frances Howland tog sig gerne af barnet, medens vi lå ned for en times hvile. Det var dagslys da vi vågnede. Barnet sov sødt igennem natten, og kom sig hurtig.