De store begivenheder, som har markeret reformværkets fremgang i Fortiden er historiske kendsgerninger, som er velkendte for den protestantiske verden. Det er kendsgerninger, som ingen kan modsige. Jeg har skildret dette historiske stof ganske kort l overensstemmelse med bogens hensigt, det må nødvendigvis iagttages. Disse kendsgerninger er blevet begrænset så meget, som det var muligt, uden at det er gået ud over deres anvendelighed. Når en historiker har sammenfattet begivenheder på en sådan måde, at han har givet et stort overblik i få ord, eller har nedskrevet enkeltheder på en bekvem måde, er han citeret direkte. I visse tilfælde er der ikke opgivet nogen bestemt kilde, da citaterne ikke er benyttet på grund af forfatterens autoritet, men fordi han har givet en praktisk og fyldig fremstilling af emnet. Værker af nulevende ledere inden for reformarbejdet er benyttet på samme måde ved omtale af disse personers erfaringer og synspunkter. |