Medens disciplene lyttede til, talte jesus om de domme der skulde komme over det frafaldne Jsrael, og især om den gjengældende hevn, der vilde komme over dem, fordi de havde forkastet og korsfæstet Messias. Umiskjendelige tegn skulde gaa forud for den forfærdlige begivenhed. Den frygtelige time vilde komme pludselig og hurtig, og Frelseren advarer sine efterfølgere: "Naar J da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, om hvilken profeten Daniel har talet, at staa paa det hellige sted, (hvo, som det læser give agt derpaa!) da fly paa bjergene, hvo som er i Judæa." (Matth. 24:15,16; Luk. 21:20) Naar romernes afguderiske faner blev plantede paa den hellige grund, som strakte sig nogle stadier udenfor stadens mure, saa skulde Kristi efterfølgere søge frelse ved hurtig flugt. Naar det advarende tegn saas, maatte de, som vilde fly, ikke gjøre noget ophold. Tegnet til flugt maatte øjeblikkelig adlydes saa vel over hele Judæa som i selv Jerusalem. Den, som hendelsesvis var paa taget, maatte ikke gaa ned i sit hus for at redde endog sine dyrebareste skatte. De, som arbejdede paa marken eller i venhaverne, maatte ikke tage tid til at vende tilbage efter sine klæder, som de havde lagt af, medens de arbejdede under dagens hede. De maatte ikke tøve et øjeblik, for at de ikke skulde drages med ned i den almindelige ødelæggelse.