Herren sagde: "Mit folk skal ikke beskjæmmes evindelig." (Joel 2:26) "Om aften gjæster os graad, men o m morgnen frydeskrig." (Sal. 30:6) Da disse disciple paa opstandelsesdagen mødte Frelseren, og deres hjerter brændte i dem, idet de lyttede til hans ord; da de betragtede hans hoved, hænder og fødder, som havde været saarede for dem; da før sin himmelfart Jesus førte dem ud til Bethanien, og idet han opløftede sine hænder og velsignede dem, bød dem at gaa bort i "al verden og prædike evangelium" og tilføjede: "Se, jeg er med eder alle dage"; (Mark. 16:15; Math. 28:20) da den lovede trøstermand nedsteg paa pinsefestens dag, og de blev iførte med kraft fra det høje, medens de troendes hjerter var gjennemtrængte af bevidstheden om deres himmelfarne herres nærværelse, vilde de da - selv om deres strid førte til opofrelse og martyrdøden ligesom deres herres - vilde de da have bortbyttet sin tjeneste i naadens evagnelium tilligemed "retfærdighedens krone", som de skulde faa ved hans aabenbarelse, for den herlighed, som tilhørte den jordiske trone, der var gjenstand for deres haab, da de først blev disciple? Han, "som formaar over alle ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi beder eller forstaar", havde tilligemed hans lidelsers samfund skjænket dem hans glædes samfund - den glæde at "føre de mange børn til herlighed", en undsigelig glæde, "en evig vægtig herlighed", med hvilken, siger Paulus, "vor trængsel, som er stakket og let," ikke er værd af sammenligne.