”Og han skal sidde og herske paa sin trone," ikke paa sin "herlighedstrone", herlighedens rige er endnu ikke oprettet. Det er ikke før Kristi midlergjerning bliver fuldbragt, at "Gud skal give ham Davids, hans faders, trone," et kongerige, hvorpaa "der skal ikke være ende". (Luk. 1:32,33) Kristus sidder som en præst med sin fader paa hans trone. (Aab. 3:21.) Paa samme trone som den evige selveksisterende sidder han, som "har taget vore sygdomme paa sig og baaret vore smerter", han, "som er forsøgt i alle ting i lige maade, dog uden synd", at "han kan komme dem til hjælp som fristes". "Dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Frelseren." (Es. 53:4; Heb. 4:15; 2:18; Joh. 2:1.) Han træder frem for os med sit gjennemborende og saarede legeme og med sit syndfrie liv. De saarede hænder, den gjennemborede side, de saarede fødder taler for det faldne mennesker, hvis forløsning blev kjøbt saa dyrt.