Det var ikke Guds vilje, at Jsraels børn skulde vandre 40 aar i ørknen; han ønskede at gøre dem lige til Kanaans land, og befæste dem der, som et helligt, lykkeligt folk. Men de kunde ikke "komme ind formedelst vantro." (Heb. 3:19) Paa grund af deres tilbagegang og frafald omkom de i ørknen, og andre blev oprejste som skulde indføres i det forjættede land. Saaledes var det heller ikke Guds vilje, at Kristi komme skulde udsættes saa længe, og hans folk skulde vedblive at leve saa mange aar i denne verden, som er saa fuld af synd og sorg. Men vantro adskilte dem fra Gud. Da de negtede at udføre den gjerning, som han havde givet dem, blev andre opvakte til at forkynde budskabet. Jesus tøver med at komme og vise derved barmhjertighed mod verden, for at syndere kan faa anledning til at høre advarslen og finde i ham et tilflugtssted, før Guds vrede skal udgydes.