Mens kvinden talte med Jesus, blev hun betaget af hans ord. Hun havde aldrig hørt en så bevægende udlægning hos sit eget folks præster og heller ikke hos jødernes. Da hendes fortid var blevet blotlagt for hende, var hun kommet til at forstå sit eget store behov. Hun indså nu sin sjæls tørst, som vandet fra brønden i Sykar aldrig ville kunne slukke. Intet af det, hun tidligere havde været i berøring med, havde i den grad vakt hendes trang til noget højere.