Når du spørger dig selv: „Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?“ så lad ikke dit svar være præget af vantro. Da disciplene hørte Frelserens henstilling til dem: „Giv I dem noget at spise!“, dukkede alle vanskelighederne frem i deres sind. De spurgte: „Skal vi gå hen i landsbyerne og købe mad?“ Sådan er det også nu. Når mennesker ikke har livets brød, spørger Guds børn: „Skal vi sende bud efter en eller anden langvejs fra, så han kan komme og give dem åndelig næring?“ Men hvad sagde Kristus? „Få folk til at sætte sig!“ og han mættede dem dér. Når du altså er omgivet af mennesker i nød, skal du vide, at Kristus er hos dig. Tal med ham om det. Bring dine bygbrød til Jesus. |