Det sanddru vidne siger: „Se, jeg står ved døren og banker på.“ Enhver advarsel, irettesættelse og bønfaldelse i Guds ord eller gennem hans sendebud er en banken på hjertets dør. Det er Jesu stemme, som beder om at måtte komme ind. For hver upåagtet banken bliver tilskyndelsen til at lukke op svagere. Den påvirkning fra Helligånden, som man ignorerer i dag, vil ikke være så kraftig i morgen. Hjertet bliver mindre modtageligt og glider over i en farlig tilstand af mangel på bevidsthed om livets kortvarighed og evigheden bagefter. Fordømmelsen af os ved dommen vil ikke være et resultat af, at vi har taget fejl, men af den kendsgerning at vi har ignoreret mulighederne givet os fra Himmelen for at lære, hvad der er sandhed.