Hensigten med Bibelen er, at den skal være vejleder for alle, som ønsker at lære deres skabers vilje at kende. Gud gav menneskene profetiernes sikre ord. Kristus selv og engle åbenbarede for Daniel og Johannes, hvad der snart skulle ske. Disse betydningsfulde kendsgerninger, som angår vor frelse, blev ikke hyldet i mystik. De blev ikke åbenbaret på en sådan måde, at den ærlige sandhedssøger ville blive forvirret eller vildledt. Gennem profeten Habakkuk sagde Herren: "Skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let." Hab. 2,2. Guds ord er tydeligt og klart for enhver, som gransker det under bøn. Enhver ærlig sjæl vil kunne finde sandhedens lys. "Over de retfærdige oprinder lys." Sl. 97,11. Og ingen menighed kan gå frem i hellighed, hvis dens medlemmer ikke ivrigt søger efter sandheden som efter en skjult skat. |