Satan havde tilskyndt de pavelige præster til at begrave sandhedens ord under vildfarelser, vranglære og overtro, men i hele den mørke tidsalder blev ordet bevaret uforfalsket på den mest vidunderlige måde. Det bar ikke menneskers men Guds præg. Menneskene har udfoldet de mest ihærdige bestræbelser for at fordunkle skriftens klare, ligefremme ord og for at få skriften til at modsige sig selv, men Guds ord rider stormen af ligesom arken på de rullende bølger. Ligesom der findes rige gange skjult i guld og sølvminerne, så at man må grave for at komme ned til de kostbare metaller, således indeholder den hellige skrift sandhedsrigdomme, der kun bliver fundet af den oprigtige, ydmyge gransker, som studerer under bøn. Det var Guds tanke, at Bibelen skulle være en lærebog for hele menneskeheden i barndommen, ungdomstiden og manddommen, og at den skulle granskes igennem hele jordens historie. Han har åbenbaret sig selv for menneskene i sit ord. Hver gang et menneske får øjnene op for en ny sandhed, lærer det den bibelske forfatters karakter bedre at kende. Gud har besluttet, at menneskene skal bringes i nærmere forbindelse med deres skaber og tilegne sig en klarere forståelse af hans vilje ved at læse skriften. Denne er kontaktledet mellem Gud og mennesket.