Hvis reformationen efter til en vis grad at have haft heldet med sig, havde samtykket i at bære kappen på begge skuldre for at sikre sig verdens gunst, så ville den have været utro over for både Gud og sig selv og ville på den måde have sikret sig sin egen udslettelse. De erfaringer, som disse ædle reformatorer gjorde, rummer en lære for alle kommende tider. Satans arbejdsmetoder mod Gud og hans ord har ikke ændret sig. Det er ham stadig lige så meget imod, at skriften bliver gjort til livets rettesnor som i det sekstende århundrede. |