Tal om hans løfter og tal om, hvor villig Jesus er til at velsigne. Han glemmer os ikke et eneste øjeblik. Når vi tillidsfuldt hviler i hans kærlighed, selvom forholdene er ubehagelige, og når vi har inderligt samfund med ham, vil følelsen af hans nærværelse fylde os med en dyb, stille glæde. Kristus sagde om sig selv: »Jeg gør intet af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« |