De glemte deres hunger og træthed og forlod den tilberedte aftensmad; thi de kunne ikke blive hjemme og holde den oplysning, de nu havde fået, hemmelig for de andre disciple. De længtes efter at meddele sin egen glæde til sine brødre, for at de tilsammen kunne glæde sig i en levende frelser, der var opstanden fra de døde. Skønt det var meget sent, begyndte de straks at gå til Jerusalem. Men hvilken forskel der var mellem deres følelser nu og de, som nedtrykte dem, da de begav sig på vejen til Emaus! Jesus gik ved deres side, men de vidste det ikke. Han hørte med glæde på, at de udtrykte sin fryd og taknemmelighed, idet de vandrede side om side hen ad vejen.