Brevene til korinterne blev skrevet til gavn for den kristne kirke, ikke for de kristne der kun boede i Korint, men til kirken, og nogle dele har en særlig anvendelse til nutiden. Vi vil henlede opmærksomheden til to passager hvor apostlene tilsyneladende, ved brug af ordet vi, kun henvender sig til de levende, og alligevel er de begivenheder der tales om i fremtiden. I kapitel 15,51.52 skriver Paulus: "Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles." Skal vi sige at ordet "vi" der bruges tre gange i dette citat, kun omfatter Paulus og menighedsmedlemmerne i Korint der levede den gang? Forholdene vil ikke tillade så snæver adressering. Paulus og hans brødre i Korint sov – døde. Den sidste basun lød ikke. Og ingen af den blev forandret til udødelig med et øjeblik. Derfor gælder dette vidnesbyrd særlig de kristne som lever på jorden ved Kristi andet komme.