Abraham havde nu ædelmodig og fuldkommen bestået i prøven, og ved sin trofast forsonet sin fordums mangel på fuldkommen tillid til Gud, som ledte ham til at tage Hagar til hustru. Efter at Abraham således havde bevist at han nu har tillid til Gud, fornyer Gud sin forjættelse til ham: - "Og Herrens engel råbte til Abraham anden gang fra himmelen. Og han sagde: jeg har svoret ved mig, siger Herren, at fordi du giver det stykke, og ikke sparede din søn, din eneste. Derfor vil jeg velsigne dig stort, og meget mangfoldiggøre din sæd, som stjernerne på himmelen, og som sand, der er hos havets bredder; og din sæd skal eje sine fjenders port. Og udi din sæd skal alle folk på jorden velsignes: fordi du adlyd min røst."