"Da efterretningen om blodbadet nåede Rom, kendte gejstlighedens begejstring ingen grænser. Kardinalen af Lorraine belønnede budbringeren med 1000 dukater; St. Angelos kanon dundrede en henrykt salut; klokkerne kimede i alle kirketåme; festbål forvandlede natten til dag; og Gregor XIII gik sammen med alle sine kardinaler og andre kirkefyrster i procession til kirken St. Ludvig, hvor kardinalen af Lorraine sang Te Deum. ... Der blev slået en medalje til minde om blodbadet, og i Vatikanet kan man stadig se tre kalkmalerier af Vasari, som viser angrebet på admiralen, kongen og hans råd, som planlægger blodbadet, og selve blodbadet. Gregor sendte kong Karl Den gyldne Rose, og fire måneder efter blodbadet lyttede han selvtilfreds til en prædiken af en fransk præst, som talte om "den lykkelige og glædelige dag, da den hellige fader modtog nyheden og gik i højtidelig procession for at takke Gud og St. Ludvig." - Henry White: The Massacre of St. Bartholomew, ch. 14. Par. 34.