Under Herodes' regjering var Jerusalem ikke blot bleven meget forskjønnet, men ved at opføre taarne, mure og fæstningsværker i forbindelse med dens naturlige styrke, paa grund af dens beliggenhed, var den tilsyneladende bleven uindtagelig. En, som paa den tid offentlig vilde have forudsagt dens forstyrrelse, vilde ligesom Noa paa sin tid, blive kaldt en afsindig urostifter. Men Kristus havde sagt: "Himlen og jorden skal forgaa, men mine ord skal ingenlunde forgaa." (Math. 24:35) Paa grund af Jerusalems synder, var Guds vrede forkyndt over den, og dens stivsind og vantro gjorde dommen uundgaaelig.