Nu ligesom i forrige tider, fremkalder forkyndelsen af en sandhed, der straffer tildens vildfarelser og synder, en storm af modstand. "Thi hver, som gjør ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, at hans gjerninger ikke skal overbevises ham." (3 Joh. 3:20) De, som ikke kan forsvare sin tro med skriften har haardnakket besluttet, at de vil forsvare den, hvad det end koster, og de angriber ondskabsfuldt deres karakter og bevægrundene, som forsvarer den uopopulære sandhed. Det er den samme fremgamaade, som man har brugt til alle tider. Om Elias sagde man, at han besværede Jsrael; om Jeremias, at ha var en forræder; og Paulus, at han vanhelligede templet. Fra hin dag til denne har man udskreget dem, som vil adlyde sandheden, for oprørre, kjættere og partistiftere. Der gives en mængde mennesker, som er altfor vantro til at antage det profetiske ord men de antager med den største lettroenhed enhver beskyldning, som fremføres mod dem, der drister sig til at irettesætte menneskene for de synder som almindelig gaa i svang. Denne aand vil tiltage mere og mere. Og biblelen vidner tydelig, at tiden nærmer sig, da statens love vil komme saaledes i strid med Guds lov, at enhver, som vil adlyde alle Guds bud, maa udsætte sig for foragt og straf som en misdæder.