Satans politik i den sidste kamp med Guds folk er den samme, som han fulgte ved begyndelsen af den store strid i himlen. Han sagde, at han søgte at fremme Guds regjerings bestandighed, medens han hemmelig anstrengte alle sine kræfter for at omstyrte den. Og det selvsamme værk, som han saaledes stræbte at udføre, beskyldte han de lydige engle for. Den samme bedragelige politik har udmærket den romerske kirkes historie. Den har udgivet sig for at handle som himlens vikar, medens de søgte at ophøje sig selv over Gud og at forandre hans lov. Under Roms regjering blev de, som led døden for deres tro paa evangeliet, anklagede som onde mennesker. Man erklærede, at de var i forbund med satan og brugte alle mulige midler for at hobe foragt paa dem og faa dem til at se ud som de laveste forbrydere paa dem og faa dem til at se ud som de laveste forbrydere i folkets øjne ja endog i deres egne. Saaledes vil det ogsaa blive nu. Medens satan søger at ødelægge dem, som ærer Guds lov, vil han bevirke, at de bliver anklagede som lovovertrædere, som mennesker, der vanærer Gud og bringer straffedomme over verden.