Satan havde tilskyndet de pavelige biskopper og prælater til at begrave sandheden under vildfarelser, kjætteri og overtro. Men den blev bevaret paa den mest underfulde maade gjennem hele den mørke tidsalder. Den bar ikke mærke af mennesker, men den havde Guds segl. Menneskene har været utrættelige i sin bestræbelse for at formørke skriftens ligefremme, klare betydning, og for at staa en del af den til at modsige en anden; men ligesom arken paa det oprørte dyb, saaledes er Guds ord blev bevaret gjennem de storme, der har truet med at ødelægge det. LJgesom en mine i bjergene har rige aarer af guld og sølv, der er kjulte under overfladen, sa at enhver, som vil opdage de dyrebare skatte, maa grave efter dem, saaledes indeholder ogsaa den helligeskrift sandhedens skatte, og disse findes blot af dem, som oprigtig, ydmygt og under bøn til Gud søger efter dem. Gud bestemte, at bibelen skulde være en bog til undervisning for hele menneskeslægten, i barndommens, ungdommens og manddommens tid, og at den skulde granskes til alle tider. Han gav sit ord til menneskene som en aabenbarelse af sig selv. Enhver ny sandhed, som aabenbares, er en ny aabenbarelse af dens høje forfatters væsen. Grænskning i skrifterne er det middel, som Gud har anordnet for at bringe menneskene i inderlig forening med sin skaber og at give dem en klarere kundskab om hans vilje. Det er midlet til at vedligeholde en forbindelse mellem Gud og menneskene.