Forventningerne til Gud er tilmed større på sabbatsdagen end på nogen af de andre dage. Så forlader hans folk deres sædvanlige beskæftigelse og tilbringer tiden med eftertanke og tilbedelse. De beder ham om mere på sabbatten end på de andre dage. De ønsker hans særlige opmærksomhed, og hans største velsignelser. Gud venter ikke på, at sabbatten skal være til ende, før han opfylder disse bønner. Himmelens gerning standser aldrig, og mennesker burde aldrig hvile i stedet for at gøre noget godt. Det er ikke tanken, at sabbatten skal være en tid med unyttig uvirksomhed. Loven forbyder verdsligt arbejde på Herrens hviledag; det hårde arbejde for livets ophold, skal standse; intet arbejde for verdslig fornøjelse eller profit er tilladt på denne dag. Men ligesom Gud hørte op med sit skaberværk og hvilede på sabbatsdagen og velsignede den, sådan skal mennesker forlade det daglige livs beskæftigelse og vie disse hellige timer til sund hvile, til tilbedelse og gode gerninger. Kristi gerning med at helbrede de syge var i fuldkommen overensstemmelse med loven. Den ærede Sabbatten.