Jesu liv kapitel 22. 150.     Fra side 219 i den engelske udgave.tilbage

Johannes’ fængsling og død

Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.“ Ved den bebudelse, Zakarias modtog før Johannes’ fødsel, havde englen sagt: „Han skal blive stor for Herren.“ Hvad er det, der efter Himmelens vurdering betegnes som storhed? Ikke det, som verden forstår ved storhed; ikke rigdom eller rang, fornem byrd eller intellektuelle gaver i sig selv. Hvis intellektuel storhed, bortset fra enhver højere betragtning, er værdig til at æres, så må vor hyldest tilfalde Satan, hvis intellektuelle evner intet menneske nogensinde har været på niveau med. Men den forvanskes ved at tjene sig selv: Jo større gaven er, desto større bliver forbandelsen. Det er moralske værdier, Gud værdsætter. Kærlighed og renhed er de karakteregenskaber, han sætter højest. Johannes var stor i Herrens øjne, da han over for rådets udsendinge, over for folket og over for sine egne disciple afholdt sig fra at søge sin egen ære, men henviste alle til Jesus som den Forjættede. Hans uselviske glæde ved at tjene Kristus er et eksempel på den højeste form for ædelhed, der nogensinde har åbenbaret sig i et menneske.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.