De midler, der står til vor rådighed, ser måske ikke ud til at række til opgaven; men hvis vi fortsætter fremad i tro og har tillid til Guds altformående kraft, vil der åbne sig rige muligheder for os. Hvis opgaven kommer fra Gud, vil han selv muliggøre, at den kan blive fuldført. Han vil belønne den ærlige, enfoldige tillid til ham. Det lidt, som klogt og sparsommeligt anvendes til tjeneste for Himmelens Herre, vil forøges i samme øjeblik, som man uddeler det. I Kristi hænder forblev det lille forråd uformindsket, indtil den sultne folkeskare var blevet mættet. Hvis vi går til kilden for al kraft, med troens hænder strakt ud for at modtage, vil vi blive holdt oppe i vort arbejde, selv under de mest truende omstændigheder, og vi vil blive i stand til at række andre livets brød. |