De, til hvem sandhedens budskab bringes, spørger sjældent: „Er det sandt?“ men: „Hvem er det der siger det?“ Mange mennesker bedømmer det efter, hvor mange der tager imod det; og dette spørgsmål lyder stadig: „Har mon nogen af de lærde eller de teologiske ledere troet på det?“ Mennesker er ikke mere velvilligt indstillet over for ægte gudfrygtighed nu, end de var på Kristi tid. De er akkurat lige så begærlige i deres søgen efter materielle goder på bekostning af de evige rigdomme; og det er ikke noget argument mod sandheden, at så mange ikke vil acceptere den, eller at denne verdens store, eller selv de religiøse ledere ikke vil tage imod den. |