Nu så man Judas’ høje skikkelse bane sig vej gennem den forskrækkede mængde. Hans ansigt var blegt og hærget, og sveden perlede i store dråber på hans pande. Han styrtede hen til dommersædet og kastede de tredive sølvmønter ned foran ypperstepræsten, der havde været prisen for at forråde hans Herre. Han greb ivrigt fat i Kajfas’ kjortel og bønfaldt ham om at frigive Jesus, idet han erklærede, at han ikke havde gjort noget, der fortjente døden. Kajfas rystede ham vredt af sig, men blev forvirret og vidste ikke, hvad han skulle sige. Præsternes forræderi var blevet afsløret. Det var øjensynligt, at de havde bestukket disciplen til at forråde sin Mester.