Den rige mand havde alle de penge han kunne skaffe sig, men han besad ikke de rigdomme, som ville give det rette regnskab hos Gud. Han levede som om alt han havde var hans eget. Han forsømte Guds kald og de lidende fattiges krav. Men til sidst kommer et kald som han ikke kan sætte til side. Med en kraft som han ikke kan betvivle eller modsætte sig, pålægges han at forlade de præmisser som han ikke længere forvalter. Den tidligere rige mand reduceres til håbløs armod. Kristi retfærdighedsklædning, vævet på himlens vævestol, kan aldrig dække ham. Han som engang bar rige purpur, de fineste linnedklæder, reduceres til nøgenhed. Hans prøvetid er til ende. Han førte intet til verden, og han kan ikke få noget ud af den.