Når vi arbejder for Gud, skal vi sætte os i forbindelse med mennesker der, hvor de er. De lever måske i mørke og kan ikke skille sig af med deres laster. Men hvis vi har blikket fæstet på ham, som er vor sol og vort skjold, vil det snavs, som omgiver os, ikke sætte en eneste plet på vort tøj. Hvis vi stoler på Gud, vil vi ikke blive gjort til skamme, når vi forsøger at redde mennesker, som er ved at gå til grunde. Vi er trygge, når Kristus bor i vort hjerte og leder vort liv. Vi vil nære afsky for alt, hvad der er ondt, når vi holder os nær til ham. Vi vil have det samme sind som han, og vore tanker og planer vil være identiske med hans tanker og planer.