I dette brev kommer apostelen ind på spørgsmålet om Herrens andet komme. Derefter beskriver han tilstanden blandt de vantro, som på det tidspunkt taler om "Fred og ingen fare", når Herrens dag er nær og pludselig undergang kommer over dem ligesom en tyv om natten. Med disse forhold for øje formaner han dernæst menigheden til at våge og være ædru. Blandt de formaninger, han giver, er også de ord, vi netop har anført: "Udsluk ikke ånden" o. s. v. Nogle mener måske, at disse tre vers ingen som helst forbindelse har med hverandre indbyrdes. Men de har en naturlig forbindelse i den orden, hvori de forekommer. Den, der udslukker Guds Ånd, vil blive ledt til at foragte profetisk tale, som er åndens retmæssige frugt. "Jeg vil udgyde min ånd over alt kød; jeres sønner og jeres døtre skal profetere." Joel 3,1. Udtrykket "prøv alt" er her begrænset til det foreliggende emne, nemlig profetisk tale og vi skal underkaste ånderne de prøver, som Gud har anvist i sit ord. Åndelige forførelser og falske profetier forekommer i overflod i vore dage, og der er ingen tvivl om, at dette skriftsted har en særskilt anvendelse netop her. Læg imidlertid mærke til, at apostelen ikke siger: Forkast alt, men: Prøv alt; hold fast ved det gode.