Skønt valdenserne betragtede Herrens frygt som visdoms begyndelse, varde ikke blinde for, at det havde en betydning for sindets og opfattelsesevnens udvikling, at de kom i forbindelse med verden og lærte menneskene og det praktiske liv at kende. Fra skolerne i bjergene blev nogle af de unge valdensere sendt til højere læreanstalter i de franske eller italienske byer hvor der var større muligheder for at studere, forske og gøre iagttagelser end i deres hjem i alperne. Disse unge mennesker blev udsat for fristelser; de blev vidne til laster og kom i berøring med Satans listige håndlangere, som søgte at få dem til at tro på de mest udspekulerede vranglærdomme og de farligste vildfarelser. Men takket være den opdragelse, som de havde fået fra barndommen, var de forberedt til at imødegå alt dette.