Når Tetzel drog ind i en by, gik et sendebud foran ham og forkyndte: "Guds og den hellige faders nåde er ved jeres porte."- D"Aubignè", b. 3, ch. 1. Og folket bød den blasfemiske hykler velkommen, som om han var Gud selv der var steget ned fra himlen til dem: Den afskyelige handel foregik i kirken, og Tetzel steg op på prædikestolen og hævede afladshandelen til skyerne som Guds dyrebare gave. Han erklærede, at ved hans afladsbreves kraft ville alle de synder, som køberen senere måtte ønske at begå, være ham tilgivet, og at "end ikke anger er nødvendig." Samme, b. 3, ch. 1. Og endvidere forsikrede han sine tilhørere, at afladsbrevene havde magt til at frelse ikke blot de levende men også de døde; i samme øjeblik pengene klang mod bunden af hans kiste, ville det menneske, for hvem de var blevet betalt, slippe ud af skærsild en og være på vej til himlen. (Se K. R. Hagenbach: History of the Reformation, vol. 1, p. 96.