Og hvorfra drager denne mand, som saaledes forvandsker skriften, sine slutninger? - Fra en eneste sætning, som udtrykker Davids hengivenehd under forsynets styrelse. Hans sjæl "længtes efter at drage ud af Absalom; thi han havde trøstet sig over Amnon, der var død." Hans sorgs bitterhed var bleven formidlet ved den tid, som var henrunden, og hans tanker vendte sig fra den døde til den levende søn, der frivillig var gaaet i landflygtighed af frygt for at lide en retfærdig straf for sin forbrydelse. Og dette skal nu være bevis for, at den fordrukne Amnon, som havde bedrevet blodskam, øjeblikkelig blev ført til de salige boliger for der at renses og beredes for de hellige engles selskab! Dette er i sandhed en behagelig fabel, som passer godt for at tilfredsstille det kjødelige hjerte! Dette er satans egen lære, og den er kraftig til at udføre hans gjerning. Kan vi undres over, at uretfærdighed er bleven mangfoldighed ved en saadan undervisning?