Naar de unge valdensere havde tilbragt nogen tid i sin skole blandt bjergene, blev nogle af dem sendte til de store stæder, hvor de kunde faa større anledning til at tænke og anstille iagttagelser end i sit indesluttede hjem, og hvor de kunde fuldbyrde sin opdragelse. De unge, som saaledes blev sendte ud, blev udsatte for foristelser. De blev vidne til laster; de kom i berørelse med satans snedige redskaber, som tilskyndede dem til de listigste kjætterier og farligste forfølgelser. Men deres opdragelse i barndommen var af en saadan natur, at den havde forberedt dem paa alt dette. |